Duetter, dobbeltplisse, dupli. Kært funktionelt barn har mange navne. Duetter er den seje ninja i solafskærmnings verdenen. Med sine mange funktioner, typer og designs, kan duetten tilpasses i alle hjem og i de mest udfordrende vinduer.
Der findes utrolig mange typer duetter, klassiske firkantede, runde, trekantede, med motor osv. Dette indlæg handler mest om de duetter vi kalder up/down.
Med up/down funktionen kan der justeres for indkig og lys. Derfor er de utrolig smarte hvis du bor i stuen eller kan kigge over til naboen og ønsker at afskærme.
Duetterne fås med greb monteret på top og bundliste og herved justeres de op eller ned.
Dog findes der også duette typer hvor man justerer med snorbetjening. Disse er brugbare hvis grebet er svært at nå, vinduet er bredt eller blot fordi man foretrækker dette udtryk.
Ønskes der mørklægning er duetterne utrolig brugbare. For med duettens slanke mål og beslag i toppen, kan de laves så de skærmer godt af for lyset.
Og sidst men ikke mindst, findes der en duette model som kan monteres på glas eller ramme, ved hjælp af klæbelister. Denne type er utrolig nyttig hvis der skal undlades at bore huller.
Klæbelisterne er stabile men ikke permanente og er derfor til at fjerne igen uden at efterlade mærker.
Har du spørgsmål til hvilke duetter og montering der passer til dine vinduer, så kontakt os endelig.
Dit rum – vores ekspertise.
Få personlig rådgivning hjemme hos dig selv og se, hvordan Etikk kan transformere dit rum med skræddersyede gardinløsninger.