Altansejl

Altansejl

Et altansejl skaber behagelig skygge og giver altanen en rolig, afstemt atmosfære. Det filtrerer sollyset blødt, reducerer varme og tilfører et let…

Om Altansejl

Om altansejl

Et altansejl er en enkel og fleksibel løsning til dig, der ønsker skygge og læ på altanen uden at lukke omgivelserne ude. Sejlet dæmper det direkte sollys og skaber et mere behageligt uderum, hvor du kan nyde lyset uden den skarpe varme. Samtidig bidrager det til en mere privat stemning ved at afskærme for indkig, uden at altanen mister sin lethed og åbenhed.

Design, farver og materialer

Vores altansejl fremstilles i slidstærke akryl tekstiler, der er udviklet til udendørs brug. Materialerne bevarer deres form og farve gennem skiftende vejrforhold og er udvalgt med fokus på både funktion og æstetik. Sejlene fås i forskellige farver og stofkvaliteter, så udtrykket kan tilpasses både bygningens arkitektur og den stemning, du ønsker at skabe. Den vævede struktur giver et roligt og naturligt udtryk, hvor tekstilet bliver en integreret del af uderummet.

Velegnet til mange altaner og uderum

Altansejl kan tilpasses de fleste altaner, terrasser og mindre uderum. Hvert sejl fremstilles efter mål, så løsningen passer til de konkrete forhold og udnytter pladsen bedst muligt. Afhængigt af placering og montering kan sejlet skabe skygge over spisepladsen, loungemøblerne eller hele opholdsområdet og samtidig bevare en let og luftig fornemmelse.

Monteringsmuligheder

Altansejl monteres typisk med kauserringe og snor, men kan leveres med andre former for beslag, løbegang eller lign., afhængigt af bygningens konstruktion og de eksisterende monteringsmuligheder. Vi rådgiver om den løsning, der passer bedst til både bygningen og sejlets placering, så resultatet bliver stabilt, funktionelt og harmonisk.

Vedligeholdelse

Altansejl kræver kun begrænset vedligeholdelse. Let snavs kan fjernes med lunkent vand og en blød børste eller klud. Ved længere perioder uden brug eller ved stormfuldt blæsevejr anbefales det at tage sejlet ned for at forlænge tekstilets levetid og bevare dets udseende.

Specifikationer

Oprindelsesland
Danmark