Hos Etikk står vi altid for montering af dine nye gardiner, og skulle du nogensinde have brug for at tage dem ned og sætte dem op igen, er her en guide med skridt-for-skridt vejledning til hvordan du gør.
Når man skal montere en gardinstang er det vigtigt, at man ved, hvor meget ens gardin fylder. Et moderne wavegardin vil typisk fylde ca. 14 cm i dybden - dvs. 7 cm til hver side af skinnens placering i loftet.
Af denne grund vil man typisk montere gardinskinnen 8 cm fra væggen, så stoffet har ca. 1 cm luftrum til bagvæggen, hvorved det kan køre frit og uden friktion.
Til vores AP 2001 skinne fra Stilling, som vi oftest anvender, passer dette med, at man skal sætte skruen 6 cm ud fra væggen, for at skinnen kommer til at sidde 8 cm ude i rummet. Andre gange anvender vi en AP 0520 skinne, hvor skruen placeres direkte over skinnens midtpunkt - altså 8 cm ude fra væggen.
Husk at tage højde for eventuelle forhindringer. Nogle gange vil skinnen nemlig sidde længere fra væggen grundet konflikter med håndtag eller radiatorer.
Opmåling af skinne:
AP 2001 skinne monteret i loft.
Alle lofter kan enten betegnes som bløde eller hårde. Blødt lofter værende eksempelvis gips, hvor du kan skrue direkte op i loftet, mens hårde lofter ikke tillader at skrue uden forboring.
Har du et hårdt loft såsom beton, forborer man altid huller de steder man har målt op, hvorefter man isætter et passende plugs og skruer beslagene op.
Har du blødt loft er man nødt til først at prøve at skrue op i det for at se, om der er et underlag skruen kan bide fast i.
Typisk ligger der et lag af træ over hvert blødt loft som man fange. Har man eksempelvis et loft i dobbelt lag gips eller noget der ligger en form for plade, kan skruen nogle gange bide tilstrækkeligt i dette. Bider skruen sig ikke tilpasseligt fast, er man nødt til at supplere med en type plugs, såsom rawlplugs eller sømplugs. Derefter skrues beslagene fast.
Ved korte skinner kan man sagtens montere skinnen alene, mens man ved længere skinner med fordel kan være 2 personer om at montere skinnen.
AP 2001 skinnen har et meget nemt låse system, som gør skinnen nem at montere. Man skal først sørge for, at vridelåsen peger nedad, hvorefter man fører skinnen op på beslaget, hvorefter låsen vrides enten til højre eller venstre. Sørg derefter for at låse skinnen på alle beslagene.
AP 2001 skinne med drejebeslag
Når skinnen er monteret er det tid til at hægte gardinet på gardinskinnen. Er du alene om opgaven, er det nemmeste at tage gardinet over skulderen og have toppen i hænderne. Er man to personer kan den ene med fordel holde bunden af stoffet, mens den anden hægter.
Det er ikke vigtigt om du starter med at hægte fra højre eller venstre side, så længe du starter fra en ende.
De yderste hægter påsætter man bagfra - altså ind mod sig selv - mens resten påsættes forfra. Dette gøres for at gøre de yderste folder flotte og stramme, hvilket giver den pæneste afslutning på gardinet i begge sider.
De yderste hægter påsættes omvendt.
På wavegardiner påsættes yderligere en særlig wavestopper på de yderste glider. Dette gør at gardinet bliver siddende flot når det er trukket sammen, og ikke glider ud ad sig selv grundet båndets stivhed.
Skal gardinet sidde fast i den ene side, kan det løses ved at påsætte en drejelås på gardinskinnen, hvilket gør, at gardiner ikke kan trækkes væk fra sin yderste position. Drejelåsen påsættes imellem de 2 yderste hægter.
Når gardinet er monteret, er det tid til at dampe eventuelle rynker ud af stoffet.
Her anbefales det klart at anvende en tekstildamper, der gør arbejdet let for dig. Du kører blot damperen let henover gardinet uden at trække i stoffet. hvorved stoffet holder sin form og længde.
Trækker du i stoffet imens du damper det, risikerer du at trække stoffet længere, hvilket kan resultere i at stoffet giver sig.
Er der steder hvor folderne ikke vil dampes væk i første omgang, anbefaler vi at du damper gardinet, venter en uges tid og damper igen. Herved har stoffet mulighed for at arbejde med den blødgørelse du har givet det, mens tyngdekraften vil hjælpe med at det bliver rettet til.
Når stoffet er blevet dampet, er det tid til at sørge for, at dine gardiner kommer til at hænge i flotte folder. Det gøres ved at binde gardinerne op i de bølger, det skal sidde i.
Når vi montrer gardinerne første gang, sætter vi særlige gardinbånd omkring bunden for at holde bølgerne på plads, men dette kan også klares med et stykke snor eller lignende.
Gardinerne skal sidde de næste 14 dage med båndet for at sikre, at det får de flotteste folder som holder formen over lang tid. Skulle der komme lidt krøller omkring det sted båndet har siddet, kan man nemt dampe dette væk bagefter.
Når der er gået 14 dage kan du rive båndet af gardinerne og nyde de perfekte folder.
Hvis gardinerne på et tidspunkt bliver beskidte, anbefales det altid at de sendes til professionel rens, eller alternativt rengøres efter vores vaskevejledning.
Har du brug for et uforpligtende og konkurrencedygtigt tilbud på nye gardiner, sender vi gerne én af vores konsulenter forbi dig. Sammen finder I de bedste gardinløsninger til dit hjem, hvorefter du modtager et gratis tilbud.
Dit rum – vores ekspertise.
Få personlig rådgivning hjemme hos dig selv og se, hvordan Etikk kan transformere dit rum med skræddersyede gardinløsninger.